Om mig


image
Mit navn er Ivan Larsson.

Født 1945. Er pensionist efter 43 år på Carlsberg, delvis som distributionschauffør og senere som guide, hvor jeg har formidlet Carlsbergs historie og kulturen omkring bryggeriet i Valby.
Er oprindelig uddannet som vinduesdekoratør hos Bergenholz og Magasin. Desuden skiltemaler med serigrafi som speciale. Gik som 12-årig på maleskole hos Harald Isenstein.
Inden jeg startede maleriet, har jeg beskæftiget mig med reklame og design af forskellig art. Tog malertrippet februar 2014 og har siden forsøgt mig med forskellige motiver og malemetoder. Jeg har ikke et fast motiv/stil, men maler spontant hvad jeg får af ideer og indtryk.
Rummet omkring mig med mennesker, bygninger og lyset, ikke mindst, giver mig den inspiration som jeg forsøger at præge mine billeder med. Jeg elsker udfordringer, gerne indenfor håndværk og kunst generelt. Indtil videre, har jeg mest malet med acryl på lærred.

Er medlem af Ledøje-Smørum kunstforening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.